UDDYBNING AF KOMBIPAKKER


Målgruppe:

Kombipakkerne er til dem, som enten har været ude for et traumatisk uheld, er blevet opereret eller har været i et andet behandlingsforløb. De er til dem, som ønsker at lave en mere permanent livsstilsændring i en sundere retning: udrense medicinrester og anden toksisk belastning, finde årsagen til symptomer og gener eller fortsætte den gode cirkel efter en sundhedsrejse, et retreat, et wellness-ophold, en workshop eller lignende.

Det kan også være der er brug for at få hjælp til at nå specifikke mål, gøre dem mere overskuelige og arbejde med nogle nye rutiner, livssituation og mønstre. Nogle gange skal der ryddes op mentalt, før man kan se fremadrettet og klart. Som helhedsorienteret terapeut og behandler tilbyder Mette selvfølgelig også en pakke til dem, som ønsker at arbejde og udvikle sig på alle områder, dvs. både kropsligt, psykisk og ernæringsmæssigt. 

Introduktion til pakkerne:

Alt for ofte bliver man overladt til sig selv, når noget er ”veloverstået” eller endelig er begyndt at forandre sig i livet. Det er vigtigt at få støtte, når man er i en forandringsproces eller har været ude for en ulykke uanset omfanget. Motivationen og selvomsorgen er ofte højest, når der har været et slags sygdomsforløb eller man har været på en udviklingsrejse. Det er der, man er mest modtagelig, opmærksom og forandringsparat. Hertil er disse pakker skræddersyede. Helt overordnet har pakkerne hvert deres fokus:

Pakke 1: tager fokus på det fysiske, med massagebehandlinger, øvelser og hjemmetræningsprogram.

Pakke 2: stiller højere krav til fysiske livsstilsændringer og bevidsthed.

Pakke 3: der arbejdes mere mentalt med udvikling, for at slippe ud af gamle mønstre og slippe forhindringer, som står i vejen for at leve et sundt og nærende liv.

Pakke 4: Deluxe kombi er pakken som virkelig får det til at rykke, da der arbejdes fra alle sider og med helheden. Både fysisk, psykisk og ernæringsmæssigt vil der være et fokus på helheden. Alle Deluxe pakker er skræddersyede efter behov!